Jens Jefsen New Group Århus Kunstbygning, Århus Jazzfestival 2010





Jens Jefsen New Group, Kunstbygningen, Aarhus Jazzfestival 2010

tirsdag den 13. marts 2012

Århus Kunstbygning 21. juli kl 17:00 (Århus Jazzfestival 2012)

Jens Jefsen New Group hedder ikke for ingenting "New Group".
Her er tale om en konstellation, som er lavet til lejligheden, i hvert fald ved første optræden under Jazzfestivalen i Århus 2008. Lineup dengang var: Niels Løkkegaard - Claus Waidtløw saxer, ved pianoet det svenske fyrværkeri Jacob Karlzon, på trommer Morten Lund og på bas undertegnede Jens Jefsen.

Ved jazzfestivalen 2010 blev Niels Løkkegaard ramt af et maveonde og meldte afbud få dage før. I sidste øjeblik meldte Jacob Karlzon sig også syg, og pludselig havde jeg ikke noget band. Det endte med hurtig udrykning fra basunisten Nikolai Bøgelund og pianisten Jacob Christoffersen, og bandet var gendannet. Det var slet ikke så dårlig en løsning, for koncerten blev sjov og intens, fyldt med dejlige øjebliksmomenter af den slags, som jeg jo samler på.

Nu har vi 2012 og vi skal spille igen den 21. juli kl 17:00 i Kunstbygningen Aarhus. Dennis Mackrel er ved trommerne dennegang og derudover har jeg fået fat på tre af landets dygtigste instrumentalister, nemlig Michael Bladt, Stefan Ringive og Magnus Hjorth på henholdsvis sax, trombone og piano.
Det glæder jeg mig til.
Jens Jefsen

Se under billederne for mere nyt
I højre side kan du se nogle video-klip fra koncerten 2010, filmet af Art Talents, Lars Hansen.


In English:

Jens Jefsen New Group does not have its name for no reason.
It’s a special occasion band. In the first place the five piece band was made for the Jazz Festival in Aarhus year 2008. Lineup was: Niels Løkkegaard - Claus Waidtløw saxophones, piano the Swedish Jacob Karlzon, Morten Lund on drums and bass Jens Jefsen.
At the jazz festival 2010, Niels Løkkegaard got hit by a gavage and made​ his apologies few days before. At the last minute Jacob Karlzon got also sick, and suddenly I had no band. Due to a quick replacement from trombonist Nikolai Bøgelund and pianist Jacob Christoffersen, the band was restored. It was really not a bad solution, the concert was fun and intense, filled with wonderful moments of the kind that I collect.
Now it is 2012 and we are going to play a concert again on July 21st at Aarhus Art Building. This time the lineup is different again. Saxophone Michael Bladt, trombone Stefan Ringive, piano the Swedish Magnus Hjorth, drums Dennis Mackrel (the only American). All great musicians. I’m curious what happens, you never know. It's still "New Group".
Jens Jefsen



Image Hosting by PictureTrail.com
Image Hosting by PictureTrail.com

Image Hosting by PictureTrail.com

Koncert 21. juli 2012 kl 17:00 Århus Kunstbygning:

Michael Bladt -saxer
Stefan Ringive -trombone
Magnus Hjorth -piano
Jens Jefsen -bas
Dennis Mackrel -trommer

Det bliver både sjovt og spændende, 

en levende nutidsjazz-koncert.

Scan til din smartphone her:



Se gruppens musiker-info under billedet.





Michael Bladt.
Ikke mange, der har har hørt Klüvers Big Band, har kunnet undgå kendskab til Michael Bladt’s store tone på saxen, eller hans eminente soli. Michael er en af de mest benyttede saxofonister i dag. Hans seneste solo CD-udspil “Kirkland” er rost i høje vendinger for den store diversitet fra følsom lyrik til groovy funk, altsammen helt problemfrit under den samme stilistiske hat.
Stefan Ringive
Top-professionel trombonist, som har spillet hos Tip Toe Big Band, Odense siden 2002.
Har siden 2006 haft fast ansættelse i Klüvers Big Band, som nu er omdøbt til Århus Jazz Orchestra. Har også spillet med Tivolis Big Band, Niels Jørgen Steens Monday Night Big Band, Kroners New Music Orchestra, og European Jazz Orchestra. Altså en særdeles rutineret big band musiker, som vi her skal høre boltre sig i en mindre sammenhæng.

Magnus Hjorth.
Er en ung pianist-komet med svenske rødder. Hans harmoniske, meget rytmiske og melodiske spil har affødt stærke reaktioner hos mange anmeldere. Magnus er meget direkte inspireret af den klassiske amerikanske jazz. Han nævner selv Marsalis-pianisten Marcus Roberts som en inspirationskilde. Om hans seneste trio-CD bliver der skrevet: “Med seks numre af Hjorth plus et af trioens svenske bassist Petter Eldh samt et af den norske trommeslager Snorre Kirk strutter pladen af velswingende, frisk datomærket jazz”. Magnus bliver spået til engang at blive en af de næste årtiers største pianist i Norden
Dennis Mackrel.
Har man hørt Klüvers Big Band i Ridehuset Århus under jazzfestivalen, har man også hørt Dennis Mackrel’s smagfulde, stilsikre og groovende trommespil. Dennis har leget med trommestikker fra han var 2 år, og siden har han haft mange tilhørsforhold i den amerikanske jazzverden. Han er i USA en velrenommeret trommeslager og big band-arrangør, som gennem årene har spillet med Count Basie Orchestra, The Frank Wess Orchestra, The Dizzy Gillespie All Star Big Band, Det tyske WDR Radio Big Band. Han har vundet talrige priser og har over hele verden været en meget benyttet jazz-underviser. 
Jens Jefsen. Bandets kapelmester.
Hører til blandt eliten af danske jazzbassister og har gennem mange år været anerkendt for sit lyriske og lyttende spil. Jefsen har i 70erne spillet med amerikanske jazzmusikere som f.eks. Dexter Gordon, Johnny Griffin, Ben Webster, Dizzy Gillespie, Roy Eldridge, Art Farmer, Clark Terry m. fl. -Jefsen har til dato udgivet 7 solo-albums, alle med den udtryksfulde guitarist Uffe Steen som medspiller. Jefsen har fra 1992 til 2004 været fast ansat i Klüvers Big Band og spiller i dag med musikere som Valdemar Rasmussen, Povl Dissing / Benny Andersen, egen trio med Peter Rosendal og Jeppe Gram.

21. juli 2012:
Det var en dejlig koncert.
2 top-rutinerede blæsere, en talentfuld pianist og en trommeslager, der spillede helt efter mit hoved.